VIRKSOMHEDENS HISTORIE

Om virksomheden Løvegal - 600x900

Skønhedsmidler lavet i hånden siden 1983

At lave skønhedspleje er et håndværk for Elizabeth Løvegal. Et håndværk, som hun har udøvet siden hun i 1983 startede sin virksomhed med inspiration fra sin mors gamle opskrift på coldcreme med rosenvand. I dette portræt fortæller hun om virksomhedens historie.

Historien begynder på Brændesmark på Bornholm. Her stifter Elizabeth Løvegal virksomheden ud fra en enkel filosofi: Hun dyrker de økologiske lægeplanter i sin økologiske urtegård med udsigt til Østersøen, hun høster og tørrer planterne ved håndkraft og producerer små serier af skønhedsplejeprodukter ud fra gamle opskrifter.

Hvordan opstod ideen?

– I 1983 fik jeg ideen til at lave et lokalt fødevaremarked på torvet i Svaneke sammen med min mand, Jacob Ludvigsen. Allerede dengang var der en stærk bevægelse i forhold til at købe lokalt og biodynamisk. Vi var hippier og ønskede at forandre verden. Men jeg havde ikke noget at sælge på torvet, siger Elizabeth Løvegal.

– Pludselig kom jeg i tanke om de skønhedscremer, som min mor lavede, da jeg var barn. Hun drev en skønhedsklinik i Odense og senere i Lyngby og dengang lavede klinikker selv deres plejeprodukter. Som lille smurte jeg mine dukker ind i creme. Jeg fandt hendes opskrift på den fede coldcreme med rosenvand og opdagede, hvor enkelt og naturligt hudpleje kan laves. Det gav mig ideen til at lave en modbevægelse til den omfattende hudplejeindustri, der allerede dengang fyldte forbrugerne med kemi og fyldstoffer, fortæller Elizabeth Løvegal.

Hun kombinerede de gamle opskrifter med sin store viden om økologi og lægeplanternes forskellige virkninger i forhold til at fugte, rense, sammentrække og hele huden. Hun udvalgte de bedste økologiske råvarer som olivenolie, kokosolie, hvedekimsolie, lanolin og bivoks efter deres virkning.

De lokale var glade for cremerne og dialogen med kunderne på torvet i Svaneke gav Elizabeth Løvegal lyst til at udviklede virksomheden og lave produkter, som løste kundernes hudproblemer.

Skønhedsmidler lavet i hånden siden 1983

At lave skønhedspleje er et håndværk for Elizabeth Løvegal. Et håndværk, som hun har udøvet siden hun i 1983 startede sin virksomhed med inspiration fra sin mors gamle opskrift på coldcreme med rosenvand. I dette portræt fortæller hun om virksomhedens historie.

Historien begynder på Brændesmark på Bornholm. Her stifter Elizabeth Løvegal virksomheden ud fra en enkel filosofi: Hun dyrker de økologiske lægeplanter i sin økologiske urtegård med udsigt til Østersøen, hun høster og tørrer planterne ved håndkraft og producerer små serier af skønhedsplejeprodukter ud fra gamle opskrifter.

Hvordan opstod ideen?

– I 1983 fik jeg ideen til at lave et lokalt fødevaremarked på torvet i Svaneke sammen med min mand, Jacob Ludvigsen. Allerede dengang var der en stærk bevægelse i forhold til at købe lokalt og biodynamisk. Vi var hippier og ønskede at forandre verden. Men jeg havde ikke noget at sælge på torvet, siger Elizabeth Løvegal.

– Pludselig kom jeg i tanke om de skønhedscremer, som min mor lavede, da jeg var barn. Hun drev en skønhedsklinik i Odense og senere i Lyngby og dengang lavede klinikker selv deres plejeprodukter. Som lille smurte jeg mine dukker ind i creme. Jeg fandt hendes opskrift på den fede coldcreme med rosenvand og opdagede, hvor enkelt og naturligt hudpleje kan laves. 

Det gav mig ideen til at lave en modbevægelse til den omfattende hudplejeindustri, der allerede dengang fyldte forbrugerne med kemi og fyldstoffer, fortæller Elizabeth Løvegal.

Om virksomheden Løvegal - 600x900

Hun kombinerede de gamle opskrifter med sin store viden om økologi og lægeplanternes forskellige virkninger i forhold til at fugte, rense, sammentrække og hele huden. Hun udvalgte de bedste økologiske råvarer som olivenolie, kokosolie, hvedekimsolie, lanolin og bivoks efter deres virkning.

De lokale var glade for cremerne og dialogen med kunderne på torvet i Svaneke gav Elizabeth Løvegal lyst til at udviklede virksomheden og lave produkter, som løste kundernes hudproblemer.

Hele processen tager tid og foregår i hånden, og man er nødt til at koncentrere sig hver gang, man laver en produktion

- Elizabeth Løvegal

Sådan laves cremerne

Produkterne kan i dag købes i helsekostbutikker i hele landet og på førende webshops – se en oversigt over forhandlerne her. Hvis du er på ferie på Bornholm, kan produkterne købes på Glastorvet i Svaneke. 

Elizabeth Løvegal flyttede i 2019 sin lille fabrik til det bæredygtige vækstmiljø, Sæbefabrikken, i Søborg.

På hylderne står glas med vilde roser, isop, timian, morgenfrue, røllike, kvan og andre tørrede lægeplanter. Og når produktionen er i gang, dufter der af urter og olier. Det er stadig Elizabeth selv, der producerer alle produkter efter de oprindelige opskrifter.

Hvordan laver du cremerne?
– Hvis jeg skal lave en fugtighedscreme, så starter jeg med at lave en vandfase med planteudtræk af tørret hjertensfryd, isop og salvie. Udtrækket får tid til at trække, så alle de virksomme stoffer kommer ud af planterne. Herefter laver jeg en oliebase af letoptagelige økologiske olier og endelig lader jeg vand og olie emulgere langsomt ved lav temperatur, så cremen får den rette, bløde konsistens. Jeg tilsætter ingen fyldstoffer og der pumpes ikke luft ind i massen undervejs.

– Til sidst konserverer jeg cremen med harpix fra styaxtræet og tilsætter lidt æterisk olie. Når massen er afkølet, er den klar til at blive tappet på krukker. Hele processen tager tid og foregår i hånden, og man er nødt til at koncentrere sig hver gang man laver en produktion. De eneste maskiner, jeg bruger, er en stor røremaskine og en tappemaskine, fortæller Elizabeth Løvegal.

Opskrifter man selv kan lave

Fordi opskrifterne er så enkle, kan man i princippet lave naturplejeprodukterne selv.

I bogen Skønhedsmidler af naturens overflod deler Elizabeth Løvegal ud af alle sine bedste opskrifter, bl.a. hendes mors opskrift på coldcreme med rosenvand. Et godt sted at starte er ved at lave sin egen læbepomade. Det er hyggeligt at lave sammen med børn, og viser dem, hvordan de kan bruge lægeplanter i naturen og udgå kemi i hverdagen.

Læs mere i Skønhedsmidler af naturens overflod af Elizabeth Løvegal, udgivet på Lademanns Forlag (1988). Se også opskrifterne på bloggen.

Morgenfrue og lægestokrose - Løvegal - 600x900
Morgenfrue og lægestokrose i olivenolie

Læs mere i Skønhedsmidler af naturens overflod af Elizabeth Løvegal, udgivet på Lademanns Forlag (1988).